Husk at køre grene til vores Sankt Hans bål ved Vibæk Strand!

Så er det fjerde år, vi fyrer op til Sankt Hans bål ved Vibæk Strand. Sådan et af den gammeldags slags uden båltaler, men med uforpligtende samvær, picnic og lidt fællessang. Det er som altid 23. juni – i år en tirsdag.

Kommunen har givet tilladelse, men bålet opstår ikke af sig selv. De sidste år har vi selv kørt 95 pct. af grenene på bålet, og hvis traditionen skal fortsætte skal der gerne være flere om det. Vi må køre rent, tørt og brændbart haveaffald på bålpladsen i løbet af weekenden op til Sankt Hans Aften.

Selve bålet er placeret lige bagved beachvolley banen, og vi har simpelthen kørt hen ad cykelstien forbi toilettet og så krydset engen bagved. Det kan sagtens lade sig gøre.

Alt efter vejret er det planen at sætte ild til bålet omkring kl. 20.30, hvorefter der er arrangeret uforpligtende fællessang. Folk skal selv medbringe evt. mad og drikkevarer.

Vi håber at se jer – allerede søndag med grene ;o)

 

Venlig hilsen

Lone og Ole Rubin, Solbrinken 16