Kære vejlaugsmedlem
Som nogle nok har bemærket så har det regnet en del på det sidste. Vores entreprenør er nu ude for at udbedre skaderne samt visse steder forbedre afløbet fra vejene. Det giver noget rod på vejene et par dage – men det skal jo være skidt før det bliver godt.(og vi får det lidt billigere når nu entreprenøren må gå lidt til og fra J)
Det koster en del med sådan en større udbedring, vi er pt. oppe på noget der ligner 100 betalende medlemmer. Det er desværre ikke lige så godt som sidste år hvor vi nåede 107 medlemmer. Medlemslisten på hjemmesiden er netop blevet opdateret så prøv at se om du har en nabo eller en god ven der måske har glemt at bidrage til vores fælles vejvedligehold.
Bestyrelsen har gjort sit yderste for at listen er korrekt men skulle din betaling IKKE være registeret så kontakt formanden straks så retter vi med det samme og undskylder.
Hvis du synes du mangler en grusbunke til ”gør det selv vejhuludbedring” så kontakt også formanden så får vi læsset lidt stabilgrus af hvor det passer dig.
Vi har langt om længe fået vores nye vejlaugsskilt op, og om kort tid får vi et magen til sat op ved ”Bjørnevejsindkørslen”
Ha et skønt efterår og snarlig dejlig jul.
På bestyrelsens vegne
Michael Langkow
Dådyrvej 16
